Seng 180x210

Seng 180x210 – kvalitetsdobbeltsenge med ekstra længde

Ønsker du at købe en ny dobbeltseng, men er du enten selv lidt højere end gennemsnittet, eller har du en partner, der er? Med vores dobbeltsenge her på siden i størrelsen 180x210 cm, vil du ikke længere have behov for at krumme dig sammen i sengen. Disse senge er 10 centimeter længere end den klassiske dobbeltseng med målene 180x200 cm. Hermed får du ekstra plads til fødderne, og du vil ikke længere fryse tæerne om vinteren. Vores senge fås enten som boxmadrasser, elevationssenge eller kontinentalsenge. De tre slags senge har alle deres unikke fordele. Køber du en dobbeltseng hos Sengetid.dk, er du desuden garanteret en kvalitetsseng med fokus på både kvalitet, komfort og design. Vores udvalg af senge kommer fra de danske sengebrands, Norland og Krone, som begge har øje for enhver detalje ved dobbeltsengen.

Vores brede udvalg af dobbeltsenge

Hos Sengetid.dk kan du som nævnt vælge mellem en lang række af forskellige senge – også i den lidt mere specielle størrelse 180x210 cm. Boxmadrasserne på denne side har alle et enkelt og fint udtryk samt en betydelig komfort. Disse senge henvender sig især til dig, der ikke ønsker at grave for dybt ned i pungen, eftersom sengene har en solid og behagelig madras i en fornuftig prisklasse. Ønsker du at spendere lidt mere på din nye dobbeltseng, kan vi klart anbefale en elevationsseng. Denne seng er ofte i den højere ende af prisskalaen, men til gengæld får du også masser af god kvalitet med i købet. En elevationsseng er guld værd, når du skal læse din yndlingsbog eller spise morgenmad i sengen. Takket være elevationssystemet kan du desuden let og hurtigt komme ud af sengen, hvis du eksempelvis døjer med rygproblemer. Endelig er kontinentalsengen et godt bud, hvis du går og drømmer om en luksusseng med vidunderlige egenskaber. Sengen består af hele tre lag, herunder en boxmadras, en springmadras og en topmadras, som tilsammen skaber en unik seng til nattesøvnen. Komforten er dermed i top, og din krop vil værdsætte sengen, hver gang du skal op, idet sengen er meget høj takket være de forskellige lag.

Dobbeltsengen der passer til din højde

Ved valget af den nye dobbeltseng er det vigtigt, at du husker på din lidt højere figur. Højden skal der tages hensyn til, da du selvfølgelig har et mål om at finde en seng, hvor din krop kan ligge på langs, uden at tæerne stritter ud over sengekanten. Som udgangspunkt skal du på udkig efter en seng, der er 10 centimeter længere end din højde. Hvis du hermed er 190 centimeter eller højere, er vores udvalg af senge i størrelsen 180x200 cm nogle, du kan udforske nærmere. Hvis det kun er dig selv eller din partner, der er omkring de 190 centimeter, er det blot et plus med lidt ekstra plads i fodenden i den anden side af sengen.

Topmadras til dobbeltsengen

Når du vælger din nye seng, skal du desuden tænke på, hvilken topmadras din krop kunne have godt af. Hos Sengetid.dk tilbyder vi følgende to typer af topmadrasser: memory skum og latex. Du kan ikke finde madrasser af materialet poly- eller koldskum på denne side, men dette er med vilje, idet disse materialer ikke yder den nødvendige støtte og temperatur til kroppen. Memory skum er på den anden side ofte en sikker vinder, når det handler om at finde den rette topmadras. Denne madras bruger din kropsvægt og kropsvarme til at forme sig, så du kan få den mest optimale støtte. Topmadrasser af latex er ligeledes en behagelig topmadras, men på en anderledes måde end memory skum-madrassen, idet den giver en mere fast støtte til kroppen. Derudover er latex-topmadrassen fremragende, hvis du har problemer med kropsvarmen om natten. Latex er nemlig et naturprodukt, hvilket gør, at topmadrassen konstant trækker luft ind og ventilerer. Så hvis du lider af hedeture om natten, anbefaler vi til enhver tid en latex topmadras frem for en memory skum madras, da denne ikke har de samme egenskaber på dette område.