Sådan skal du vaske dit sengetøj
Der findes ikke noget bedre, end duften og fornemmelsen af rent sengetøj. Nyvasket sengetøj er for mange lig med både velvære og komfort, og med alle de timer, vi bruger i vores senge, er det vigtigt at sengen er et sted, man har lyst til at være – og her spiller sengetøjet en afgørende rolle.
Skab et hygiejnisk sovemiljø
Det er dog ikke kun pga. den lækre følelse, rent sengetøj giver, at man bør vaske sit sengetøj ofte og ikke mindst korrekt. Når sengetøjet vaskes, fjernes bakterier, støvmider samt skidt og snavs.
Når vi sover, afgiver vi både fugt og kropssved, som sætter sig i sengetøjet. Nogen har også sin hund eller kat med i sengen eller spiser i sengen. Det er alt sammen noget, som afgiver bakterier. Det betyder, at der hurtigt kan ophobe sig en stor mængde bakterier i sengetøjet, hvilket er usundt og i værste fald kan føre til udvikling af allergi. Derfor er det vigtigt at vaske sit sengetøj jævnligt, for at opretholde et hygiejnisk sovemiljø.
Vask dit sengetøj ved høj temperatur
For at dræbe bakterierne skal sengetøjet vaskes med varmt vand. Som udgangspunkt anbefales det, at man vasker sit sengetøj ved 60 grader. Langt det meste sengetøj er lavet af bomuld og kan derfor sagtens tåle høje temperaturer.
Der er dog visse former for sengetøj, som ikke tåler at blive vasket ved 60 grader. Her er det vigtigt, at du orienterer dig i vaskeanvisningen, da du ellers kan risikere at ødelægge sengetøjet, hvis du vasker det ved for høj varme.
Vask desuden altid nyt sengetøj, inden det tages i brug.
Vask dit sengetøj hver 14. dag
Hvis du ikke er allergiker, er en god tommelfingerregel at vaske sengetøjet hver 14. dag. Er du til gengæld allergiker, bør du vaske det en gang i ugen.
Man skal dog huske på, at vi alle er forskellige, og der er forskel på, om man sover to i sengen til dagligt eller kun én. Dertil kommer, at nogle mennesker afgiver mere kropssved om natten end andre, og at vi alle bruger vores senge forskelligt. Derfor vil nogen kunne nøjes med at vaske deres sengetøj en gang om måneden, mens det for andre slet ikke vil være tilstrækkeligt. For de fleste mennesker er hver 14. dag passende.
Sådan vasker du dit sengetøj korrekt
Når du skal vaske dit sengetøj, er det en god idé at starte med at tjekke, om der er pletter, som ikke går af ved almindelig vask. Er der det, skal disse pletter fjernes med en pletfjerner inden sengetøjet vaskes i vaskemaskinen.
Herefter puttes alt sengetøjet i vaskemaskinen sammen, dvs. både dynebetræk, hovedpudebetræk og lagen. Har dit sengetøj knapper eller lynlås, så knap eller lyn det. Dermed undgår du, at vasketøjet vikler sig sammen under vask. Vend desuden sengetøjet med vrangen ud ad, for at beskytte farven.
Inden du starter vasken, bør du læse vaskeanvisningen på sengetøjet, så du ikke kommer til at vaske ved en højere temperatur, end det kan tåle. Undlad desuden at proppe vaskemaskinen for meget og brug aldrig skyllemiddel. Skyllemiddel er skadeligt for miljøet og forringer sengetøjets sugeevne.
Hvis du har mulighed for det, anbefales det at lufttørre sengetøjet. Lufttørring slider markant mindre på sengetøjet end maskintørring.
Kvalitetssengetøj fra Norhland
Hos Sengetid.dk finder du et stort udvalg af lækkert, danskproduceret sengetøj fra Norhland.
Med sengetøj fra Norhland, får du et sengesæt i uovertruffen kvalitet. Alt sengetøj fra Norhland er OEKO-TEX-mærket, hvilket er din garanti for et kemikaliefrit produkt, som er fremstillet under hensyntagen til miljøet.
Sengetøjsserien fra Norhland findes i en lang række forskellige farver og størrelser og tåler vask ved 60 grader.