Valg af seng? Sådan vælger du den rigtige seng!
Guide til valg af seng
I denne artikel vil vi hjælpe dig igennem de mest gængse parametre, som er værd at have for øje, når du skal ud at investere i en ny seng. Det er nemlig ikke altid så logisk og ligetil, hvilken seng der er det perfekte match for dig.
Vigtigheden af god søvn
Der er en lang række faktorer, som spiller ind i forhold til kvaliteten af din søvn. Helt grundlæggende kan søvn blive påvirket på baggrund af mange valg, prioriteringer og udefrakommende faktorer.
Eksempler herpå kan være spisevaner, studie/jobsituation, hvor man er i livet, søvnrutiner, om man dyrker motion eller ej og sygdomshistorik, men bestemt også hvilket miljø man sover i.
Er der meget koldt, varmt eller måske lyst i soveværelset? Sover man i en seng, der passer til ens fysiske behov og øvrige præferencer? Eller ligger man måske derimod alt for hårdt, alt for blødt eller måske på for lidt plads?
Du kan læse meget mere om, hvorfor god søvn er så vigtigt lige her.
Rådgivning til køb af korrekt seng
Når du skal vælge den helt rigtige seng for dig, skal du naturligvis ende op med én, der giver dig en fantastisk nattesøvn. Men hvordan finder du den? Det handler især om dine personlige præferencer, din kropsbygning og de skavanker, kroppen måske har fået med tiden.
Måske skal sengen tilmed deles med en partner, som har andre præferencer og/eller udfordringer, der skal tages højde for, og det er der selvfølgelig også mulighed for.
Du opnår den bedste rådgivning til købet af din nye seng, hvis du bliver guidet indenfor flere forskellige parametre. Til en start kommer her lidt rådgivning i forhold til at købe sin seng på nettet frem for i en fysisk butik, og hvorfor det - underligt nok - for mange kan være den bedste løsning.
Fordele ved 101 nætter kontra køb i fysisk butik
Man skulle umiddelbart tro, at det giver bedst mening at købe en seng, man har prøvet at ligge i først. Der kan dog være flere udfordringer ved at tage en så stor beslutning, som det jo er, når man investerer i en ny seng, på baggrund af at have prøvet sengen så kortvarigt.
På denne baggrund kan du nemlig ende med at købe en ny seng på et forkert grundlag. Du kan ikke nå at danne dig et fuldstændigt indtryk af, om sengen eksempelvis giver dig korrekt støtte, eller om den har den perfekte fasthed til dig.
Her hos Sengetid tilbyder vi 101 nætters risikofri prøve. Det betyder, at du kan prøve din nye seng i 101 nætter hjemme i vante, rolige omgivelser, så du i ro og mag gennem flere nætter kan vurdere, om den er det korrekte match for dig.
Det kan nemlig være så godt som umuligt at vurdere, når man står nede i butikken med sko og overtøj på, og man helt akavet skal lægge sig på sengekanten og simulere, at “nu lader vi som om, det er nat”, og så skal man ellers vurdere på to minutter, om det er den rigtige seng for dig - og måske også for din partner.
Din nye seng kræver tilvænning
Vi tror på, at det kræver tilvænning med en ny seng. Vi tror på, at der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, om det er det rette valg for dig. Blandt mange kan følgende faktorer eksempelvis kort listes op:
- Du prøver sengen i trygge omgivelser, hvor du føler dig tilpas, er i vante rammer og kan være dig selv
- Du prøver sengen i det tøj, du normalt har på i løbet af natten
- Du prøver sengen i samspil med din egen pude og dyne, som er med til at påvirke den totale oplevelse på en mere naturlig måde
- Du prøver sengen i forskellige, naturlige sovestillinger
- Du prøver sengen længe nok til at vurdere, om din krop får den rette støtte, eller om du oplever gener, så der skal foretages nogle justeringer
Da alle sengene hos Sengetid er tilpasset personlige præferencer og først går i produktion, når de bestilles specielt til den enkelte kunde, vil du med højere sandsynlighed ende op med den rigtige seng for dig.
Som udgangspunkt vil der typisk ikke være mulighed for at ombytte kernen i madrassen på en seng, du har købt i en fysisk butik. Det er muligt her hos Sengetid.
Med 101 nætters risikofri prøve bliver det ikke blot muligt at ombytte selve kernen - altså fastheden - i madrassen. Det er også muligt at ombytte topmadrassens kerne inden for 101 nætter efter modtagelsesdatoen.
Som de eneste på markedet tilbyder vi dette gratis i 101 dage efter, du har modtaget sengen. Vores fragtfirma står endda for ombytningen, så det eneste du skal sørge for er at være hjemme, når de kommer og foretager ombytningen.
Sengetype
Et andet parameter, som er essentielt at blive vejledt indenfor, er med henblik på bedre at forstå forskellen på de forskellige sengetyper. Der findes nemlig tre forskellige overordnede sengetyper, du kan vælge imellem; boxsenge, kontinentalsenge og elevationssenge.
Hvilken af de tre typer af senge der passer bedst til dig, afhænger dels af behov og dels af præferencer for udseende. Det er i sidste ende i høj grad madrassens fasthed, som er overskyggende afgørende for den samlede oplevelse, men det kommer vi tilbage til.
Hvad skal du fokusere på?
Det relevante at fokusere på, når du skal vælge sengetype, er at skelne mellem antal lag du ligger på - kaldet komfortlag - og selvfølgelig den klare forskel, at med elevationssenge har mulighed for at hæve/sænke henholdsvis hoved- og fodende, hvilket ikke er muligt på en boxseng og en kontinentalseng.
En boxseng består i al sin enkelthed af en træramme, som madrassen ligger nede i, og så er der ben på. Det gør den nem at samle og giver den et let udtryk, da den med sine to komfortlag ikke fremstår så kontakt. Den er nem at samle, da der blot skal skrues ben på og lægges en topmadras på.
En kontinentalseng er den eneste sengetype, som har tre komfortlag. Den har altså to lag med “almindelige” madrasser og så en topmadras ovenpå. Hvad de to “almindelige” madrasser indeholder afhænger af, hvilken seng man køber. Som et blødt indslag til sengen tilføjes en topmadras som værende det tredje komfortlag på sengen.
En elevationsseng har lameller i bunden, som kan regulere hoved- og benhøjden. Ovenpå ligger madrassen, som har samme funktion som madrassen på en boxseng. Slutteligt tilføjes også her en topmadras som prikken over i’et.
Hvad der er bedst for dig afhænger af, hvad du er til, og om der er særlige forhold at tage højde for. Lider du for eksempel af vand i benene eller vejrtrækningsbesvær, kan det være en fordel at vælge en elevationsseng, hvor du har mulighed for at afhjælpe problemerne.
Er du eksempelvis meget høj, vejer mere end gennemsnittet eller er du blot glad for luksus, tilbyder kontinentalsengen det ekstra lag af komfort, som er med til at skabe endnu bedre aflastningsmuligheder i kroppen.
Er du derimod glad for et let design, hvor sengen i sin helhed fremstår simpel, er boxsengen måske lige det, du leder efter.
Madrassens fasthed
Madrassens fasthed er en meget væsentlig faktor, når du skal vælge en ny seng. Madrassens fasthed har indflydelse på din oplevelse af, om sengen føles blød, hård eller lige tilpas. Det er helt individuelt, hvad folk foretrækker, men der er dog et pejlemærke, man kan følge, hvis man er i tvivl.
Hvilken kerne du bør vælge afhænger nemlig af din vægt. Groft sagt kan anbefalingerne stilles således op:
- Vægt under 75 kg = medium kerne (den blødeste)
- Vægt mellem 75 kg og 95 kg = fast kerne (mellemversionen)
- Vægt over 95 kg = ekstra fast kerne (den hårdeste)
Disse anbefalinger lyder sådan, fordi kernen har til funktion at trykaflaste kroppen. Det sker mest korrekt, hvis fastheden er tilpasset den vægt, den skal fordele.
Husk på, at dette blot er anbefalinger. Nogle mennesker foretrækker at ligge enten superblødt, selvom de vejer langt over 75 kg eller meget hårdt, selvom de vejer meget mindre end 95 kg.
Netop derfor er det meget relevant, at man hos Sengetid kan vælge fasthed i begge sider af dobbeltsengen, så alle kan sove godt og korrekt natten lang.
Topmadras
Det næste punkt, som er relevant at have for øje, er det korrekte valg af topmadras. Topmadrassen skal ses som et blødt indslag til sengen; et lækkert supplement, der er prikken over i’et.
Når du skal vælge topmadras, er der overordnet set to forskellige slags:
- Wonderpur eller memoryskum, som giver en følelse af, at man “synker ned” i madrassen. Denne type topmadras holder på varmen.
- Latex, som føles en smule mere fast. Denne type topmadras er åndbar og afgiver varmen. Latex er desuden et allergivenligt materiale.
Læs mere om de forskellige typer topmadrasser her:
Sengens ejermand
Hvilken seng du bør vælge afhænger ligeledes af, hvem sengens ejermand er.
Er sengen tiltænkt husets teenager, hvor komforten skal være i top, men hvor den helst ikke må fylde alt for meget? Så kunne et godt bud måske være en enmandsseng i form af den lette boxseng, der i al sin enkelthed tilfører høj komfort og samtidig ikke fylder så meget i rummet.
Er der derimod en lille baby på vej, som finder vej til smørhullet, er det måske den helt store 210 x 210 dobbeltseng, der er relevant at kigge på, så der er god plads til alle husets beboere.
Er sengen derimod tiltænkt en ældre person eller én, som har problemer med eksempelvis hofte eller ryg, kan en kontinentalseng være et godt bud, fordi udstigningshøjen i denne sengetype er højere end hos de andre, grundet det ekstra komfortlag.
Er man meget glad for at sidde i sengen og se serier i fjernsynet, er elevationssengen med sin hæve/sænkefunktion måske ganske kærkommen,
Det er med andre ord relevant at have for øje, hvad dine behov og ønsker er, samt hvad der er vigtigt for dig det sted, du er i livet netop nu. Disse parametre kan derfor også have indflydelse på, hvilken størrelse seng, der passer bedst til dig.
Budget og sengeserier
Måske tænker du: hvorfor skal jeg vælge den her seng, der koster 2000 kr. mere, som umiddelbart ligner den anden? Men som med alt andet, hænger budget og kvalitet sammen.
Vi har ikke nogen dårlige senge her hos Sengetid. Men vi tilbyder senge i forskellige kvaliteter, og dermed også til forskellige budgetter. Når prisen stiger, stiger også kvaliteten på materialerne på blandt andet sengeramme og stof, ligesom sengetyperne bliver gradvist bedre til at tilpasse sig kroppens vægt. Altså giver de bedre trykaflastning, jo dyrere de er.
Vi har fire forskellige sengeserier inden for vores egen Norhland-serie, og så er det ydermere muligt at købe senge af mærket Viking hos os. Vores egne fire sengeserier hedder Signatur, Prestige, Master og Dreamline.
Signatur og Prestige er danskproducerede. Master og Dreamline er svenskproducerede. Vores svenske producent producerer desuden også deres eget mærke, Viking.
Jævnfør afsnittet om sengetyper, er det relevant at tænke over, hvor man er i livet, hvad formålet med sengen er, og hvilke behov og ønsker man har.
Planeten
Når du køber en seng hos Sengetid, uanset serie og producent, er du sikret, at sengen er FSC-mærket, hvilket “(...) er en sikkerhed og giver dokumentation for, at vi bruger vores skove på en ansvarlig måde. Med FSC bidrager både skovejere og virksomheder til at sikre sunde skove, der er fulde af liv, til gavn for nuværende og fremtidige generationer”.
Desuden er alle vores stoffer OEKO-TEX certificeret, hvilket stiller strenge krav til skadelige kemikalier. OEKO-TEX er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler.
Vores svenske producent, Viking, indhenter desuden alle materialer inden for en radius af 150 km med henblik på at have planeten og dens ressourcer for øje.
Indretning
Slutteligt er det relevant at have for øje, hvor din nye seng skal stå i dit hjem. Er det til teenageværelset eller måske sommerhuset, hvor mest muligt gulvplads er en vigtig prioritet? Eller ønsker du at skabe en “king size bed”-fornemmelse i soveværelset?
Et godt råd kan være at have for øje, hvor meget plads du ønsker rundt om sengen. Hvis du er i tvivl, kan du evt. måle op og sætte tape på gulvet for at få en fornemmelse af, hvor meget plads i rummet sengen vil tage.
Du kan med fordel også tænke i farvekombinationer og måder at udtrykke sig på, inden du vælger din seng. Er du mest til et romantisk univers med knapper i sengegavlen, eller er du måske mere til et stilrent udtryk? Hvilken farve har du på væggen i soveværelset? Og hvilke pyntepuder skal eventuelt ligge på sengen og pryde dit soveværelse?
Vores senge fås i flere flotte farver og med mange forskellige udtryk til enhver smag. Er du i tvivl om, hvilken seng der vil passe bedst ind i dit hjem, eller har du andre spørgsmål i forbindelse med køb af din nye seng, så tøv ikke med at kontakte os på [email protected], via vores chatfunktion eller på telefonnummer 70 60 55 53. Du kan også søge inspiration på vores Facebook-side eller Instagramprofil, sengetid.dk.