Chat with us, powered by LiveChat

Dyner

Filtrering

3 varer

pr side
Faldende

3 varer

pr side
Faldende

Dyne i bedste kvalitet for optimal komfort

Vi drømmer vel alle om at sove en dyb og intens søvn hver eneste nat, så vi vågner friske og veludhvilede om morgenen. En god seng gør underværker. Et godt sovemiljø og en god temperatur har stor betydning. Og det samme har en dyne. Din dyne har enormt stor betydning for, hvorledes du sover hele natten. Kvaliteten heraf er afgørende, da dyner fås i forskellige kvaliteter til forskellige årstider.

Sover du med en sommerdyne om vinteren og omvendt, udnytter du ikke dynens gode egenskaber på den rette årstid. Det er lidt ligesom at køre med sommerdæk om vinteren. Det dur bare ikke. Når du investerer i dyner her på Sengetid.dk, skal du vide, at vi går meget op i vores dyner. Vi får dem selv produceret på en fabrik i Jylland, hvor alt bliver testet for at se, om det lever op til vores forventninger i forhold til kvalitet.

Vælg dyne efter årstid

Når du skal se efter en dyne, skal du se på, hvilken årstid du køber dyne til. Der findes kort og godt tre typer dyner. Disse har hver deres egenskaber, hvilke du får mest muligt ud af, hvis du anvender dem rigtigt.

Helårsdyne

Dynen her er en mellemting mellem en sommerdyne og en vinterdyne. Den har en mellem tykkelse og giver medium varme. Det er en glimrende allround-dyne, hvis du hverken har det for varmt om sommeren eller for koldt om vinteren.

Sommerdyne

Ønsker du at få en dyne, der ikke er for varm at sove med om sommeren, er en sommerdyne det oplagte valg. Den er kølig grundet sin beskedne tykkelse, hvorfor du ikke får det for varmt, når solens stråler kigger ind gennem vinduet en sommermorgen.

Vinterdyne

Har du det med at fryse om vinteren, når du sover, kan du med fordel erhverve dig en lækker, tyk vinterdyne, som giver god varme hele natten. Den har en god tykkelse og en foring, der gør, at du ikke kommer til at mærke kulde som irritationsmoment i løbet af natten.

Hvilken type fyld skal du vælge?

Alle vores dyner er foret med en eller anden form for fyld. Uanset hvilken dyne du vælger fra Sengetid.dk, kan du være sikker på, at kvaliteten af disse er nøje udvalgt.

Vi forhandler udelukkende kvalitetsdyner, så du sover godt om natten. Vi anvender primært andedun, gåsedun og moskusdun i vores dyner, da vi kan stå 100% inde for kvaliteten. De har de vidunderlige egenskaber, at de både er allergivenlige, giver god isolering og ikke klumper sammen. Da vi er en bæredygtig virksomhed, ligger det os meget på sinde, at vores produkter skal have den rette oprindelse i vores optik, så vi med god samvittighed kan forhandler lækre kvalitetsdyner til kvalitetsbevidste købere.

Når vi ser pris i forhold til duntyper, er det typisk den procentvise indholdsmængde af dyn, der er afgørende for prisen. Jo højere indhold af dyn, des dyrere er dynen. Vores dyner varierer fra 80% til 100%, hvor du selv kan vælge, hvor meget du er villig til at bruge på at få en god dyne. Alle dynerne i vores sortiment er desuden certificerede, da de lever op til strenge krav om, at tekstilerne ikke må indeholde restkemikalier, og at dunene er blevet godt behandlet hele vejen til dynen.

Den rette størrelse dyne gør en forskel

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken størrelse dyne du har. Tværtimod.

Er du typen, der bevæger dig meget om natten, er det klart mere hensigtsmæssigt, at du har en dyne, der dækker tilstrækkeligt. Vi har enkeltdyner, dobbeltdyner og dyner, der har ekstra god længde. En god målestok er, hvis du tager din højde og lægger 30 cm til. Dette gælder både i højde og bredden af dit brystmål. Er du mere end 180 cm, vil en dyne med ekstra god længde tjene dig godt. Oplever du, at dine fødder har det med at stritte ud, kan du komme problemet til livs med en længere dyne, som holder dig varm hele natten.

Sover du med en partner, er spørgsmålet, om I skal have en dobbeltdyne eller hver jeres enkeltdyne. Har I det med at tage patent på dynen i løbet af natten, vil det give god mening at købe hver jeres dyne, så I får maksimalt udbytte og rigtig god nats søvn. Én af de klare fordele ved at have sin egen dyne, er, at hvis den ene af jer bliver syg, er der mulighed for at ligge med ens egen dyne, så man ikke deler bakterier. Men igen handler det om, hvad I har det bedst med at sove med som par. Det er meget individuelt fra soveværelse til soveværelse, hvad folk kan lide.